Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Ærtefabrikken ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Ærtefabrikken er et kreativt samlingspunkt midt i hjertet af Odense. Her bydes besøgende på mangfoldighed af arrangementer, og hvor mad og kvalitet altid står i centrum.

Ærtefabrikken blev overtaget af holdet bag Restaurant Nordatlanten i 2023, og siden da har den kreative fabrik fået en større overhaling og genåbnet i nyrenoverede lokaler ved Edisonsvej i centrum af Odense. De store lokaler har i sinde at samle kreative sjæle og sultne gæster fra nær og fjern. Og i kraft af deres unikke koncept, lykkes det i stor stil.


Passion for mad og kvalitet

Med en passion for gastronomi og dedikation til at forkæle gæsterne har Ærtefabrikkens professionelle kokke skabt et åbent køkken, hvor gæsterne kan følge med i tilblivelsen af lækre menuer.

Her gås ikke på kompromis med kvaliteten af råvarerne. Alt laves fra bunden, og der anvendes friske sæsonvarer samt frisk fisk fra Hvide Sande, som fragtes hjem i egen kølebil. Kødet kommer fra Nørre Søby Slagteren. Dertil afspejles Ærtefabrikkens kvalitet i de nybagte brød, saucer og supper, der emmer af velsmag.


Et samlingspunkt til større events

Ærtefabrikken er ikke kun madelskernes paradis. Det er et dynamisk eventsted for firmafester, konferencer, bryllupper, konfirmationer og diverse events. Lokalerne fungerer også som kreativt værksted for start-ups, hvor alt fra skumfiduser til kunst på lærred bliver skabt. Åbne værksteder er tilgængelige for besøgende lørdage fra 10:00-15:00, og hvor fabrikkens egen café sikrer lækker forplejning under besøget.


Her forenes mad, kreativitet og fællesskab

Det kulturelle bidrag fra Ærtefabrikken strækker sig langt. Stedet er en sand iværksætterfabrik for kunstinteresserede og madglade sjæle i Odense. Bag konceptet står det samme hold, der driver det succesfulde spisehus Restaurant Nordatlanten. Kom og oplev en udsøgt 3-retters menu og den unikke atmosfære ved det kreative værested, der samler iværksættere og madentusiaster under ét tag.

 

I alt 174 anmeldelser

+ Flere anmeldelser